Barnets leg bliver mere mangfoldig fra 3 års alderen, og det skal dukkerne selvfølgelig også være.
Nu skal tøjet kunne skiftes, og håret skal kunne laves om til en ny frisure. Men stadigvæk er det vigtigt,
at dukkerne er bløde og enkle i deres udtryk for at fremme barnets fantasi.
Som udgangspunkt laver jeg dukker i to forskellige størrelser: 34cm og 40cm.
Hvis du gerne vil bestille en større dukke,
er du velkommen til at kontakte mig.
Jeg laver også babydukker med bøjede arme og ben i op til 60cm.
Dukkerne har en krop, der er syet i økologisk dukketrikot og er fyldt med økologisk uld. Armene og benene er bevægelige, og de har allesammen en lille numse.
Jeg laver dukkerne som pige, dreng eller også kønsneutrale.
For det meste bruger jeg mohair eller alpaca uldgarn.
Jeg fraråder at vaske mine dukker i vaskemaskinen, men de kan klare en skånsom håndvask med uldvaskemiddel eller shampoo.